Torbenfeld

Hovedbygningen er opført i 1577 og ombygget i 1750-1767 og igen i 1906. Det gule Palæ, opført 1906-07 af Ivar Bentsen som supplement til hovedbygningen, blev nedrevet 1976. Læs mere om bygningerne nedenfor.


Torbenfeldt
-1310	Torbenfeldt ligger i Frydendal Sogn, Holbæk Kommune, og har måske sit navn efter Torben Nielsen gift med en søster til marsk Stigs 1. hustru Åse (Ossa) Nielsdatter.
1310-1318	Efter ham kom gården til Anders Stigsen Hvide.
1318-1377	Efter ham kom godset via hans datter Sofie Andersdatter til Timme Timmesen Abildgård.
1377-1405	Timmes datter Christine Timmesdatter var gift med marsken Evert Moltke, og hun havde i hvert fald part i Torbenfeldt 1377. Medejer blev Everts broder Henneke eller Johan Moltke, der skriver sig til Torbenfeldt 1360. Han var død 1399 og enken Grete Pedersdatter (Eberstein) overdrog gården.
1405-1436	Hun overdrog gården til sin datterdatter Gertrud Clausdatter Grubendal, som var gift med Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak).
1436-1443	Hendes anden mand Herman von Oertzen besad Torbenfeldt i syv år efter hendes død.
1443-1492	Herefter tilfaldt godset hendes søn Engelbrecht Albrechtsen (Bydelsbak} (død 1492).
1492-1500	Sønnen Laurits Albrechtsen Bydelsbak havde Torbenfeldt , indtil han 1500 faldt i Ditmarsken. Den gik så over til hans søster.
1500-1525	Søsteren Mette Albrechtsdatter Bydelsbak var gift med rigshofmester Mogens Gøye. Mette Bydelsbak lagde jorden af 9 gårde i Torbenfeld by under hovedgården. Før Mogens Gøyes død 1546 gik gården til en af sønnerne.
1525-1589	Sønnen var Albrecht Gjøe (død 1558). Da han døde overtoges Torbenfeld af enken Anne Ottosdatter Rosenkrantz (død 1589).
1589-1616	Ved moderens død fik datter Dorte Albrechtsdatter Gøye (død 1616) gården.
1616-1642	Ved hendes død blev søstersønnen Otte Pedersen Brahe ejer af godset.
1642-1666	Sønnen Manderup Brahe (død 1666) overtog gården 1642. Der var 1651 3 gårde i sognet. Torbenfeld fylder altså det meste af sognet. Og Torbenfeld havde alle 3 gårde under sig.
1666-1668	Hans enke baronesse Birgitte Trolle Nilsdatter mageskiftede Torbenfeldt med kronen.
1668-1670	Frederik III. lod gården kalde først Frydenborg, derefter Frydendal. Det hed den til 1906.
1670-1671	Godset kom til sønnen Christian V, der overlod Frydendal med Mørkegård og Kongsdal til sin bror Prins Jørgen, der 1671 mageskiftede godserne mod at få Jungshoved. Prinsen samlede sig nemlig gods omkring Vordingborg.
1671	Det var gehejmeråd Christoffer Parsberg, som afstod Jungshoved for at få Torbenfeldt m.m.. Parsberg døde imidlertid umiddelbart efter købet. Så hans søster arvede godset.
1671-1684	Søsteren Anne Cathrine Parsberg gift med Otte Pogwisch overtog Frydendal. Den forgældede gård blev efter Pogwischs død solgt.
1684	Den blev overtaget af professor Rasmus Vinding.
1684-1687	Hans søn professor Povl Vinding solgte den 1687.
1687-1707	Køber var generalløjtnant Johan Rantzau (død 1709). 1688 havde Frydendal 75 tdr. hartkorn og 216 tdr. Iand dyrket, de sidste gårde i Torbenfeld by var lagt under hovedgården. 1715 blev de to Bregnebjerggårde (Søndersted sogn, Merløse herred) med 14 tdr. hartkorn lagt under gården.
1707-1710	Sønnen oberst Christian Rantzau-Friis solgte Frydendal 1710.
1710-1714	Køberen var hans svigerfader oberstløjtnant Erik Steensen, død 1713, efterfulgt af sin enke Vibeke Urne, som solgte den året efter hans død.
1714-1717	Den nye ejer var Vincents Lerche til Lerchenfeld, der solgte gården 1717.
1717-1731	Køber var general Albrecht Philip von Eynden (død 1731). Enken Vibeke Krag beholdt Frydendal til 1762.
1762-1765	Hun solgte da til amtmand Bartholomæs Bertelsen de Cederfeld, som afhændede den 1765.
1765-1774	Køber var generalkrigskommisær Stephen Hansen, som døde 1770, hvorpå enken Dorothea Sophie Ravn drev gården videre. Da hun døde 1773, tog det et års tid, før boet var delt.
1774-1801	Deres søn Vilhelm August Ravn-Hansen overtog gården 1774 af dødsboet for 85.000 rdl. Han blev en af landboreformernes førende mænd. Han døde 1796 og hans enke Inger Charlotte Graah solgte Frydendal 1801 for 182.000 rdl.
1801-1852	Den nye ejer var kommerceråd Jacob Frederik van Deurs, som døde 1851. Gården gik først videre til den næste ejer det følgende år.
1852-1873	Sønnen Carl Eduard van Deurs overtog godset efter ham. Han solgte den 1873
1873-1906	Køber var cand. jur. Christian Rosenkilde Treschow (død 1906).
1906-1948	Dennes søn hofjægermester Frederik Treschow overtog gården 1905, hvorefter den atter (1907) fik sit gamle navn Torbenfeld.
1952-1985	1923 overdroges Orelund til den ældste søn Christian Treschow, medens Ulviggård og Tømmerupgård frasolgtes. Ved Frederik Treschows død 1948 overtoges Torbenfeldt af hans yngste søn Fritz Treschow.
1985-	Næste ejer er sønnen Peter Rosenkilde Treschow. Torbenfeldt / Orelund Godser er på 1632 hektar.

Hovedbygningen ligger på et voldsted i en sø på en holm. På en anden tilsvarende holm nærmere bredden ligger staldgården, som dannede forborgen, og inden for denne igen ligger ladegården, som sikkert tidligere har været omgivet af vand eller sumpet terræn. Den stærkt ombyggede og modeniserede borggård, som oprindelig blev anlagt som et enkelthus, står i dag som et trefløjet, hvidkalket anlæg i to stokværk. Sydfløjen er et stærkt ombygget middelalderhus; dele af kælderen er fra 1400-tallet. Østfløjen, borggårdens nuværende midterfløj, er bygget i renæssancestil med gennemkørselsport og store vinduer, hvis kurvehanksbuer delvis endnu skimtes. Kælderens sydlige halvdel har tøndehvælving. Fløjen er i følge en indskrift opført 1577. Denne fløj blev stærkt ombygget 1755. Nordfløjen var indtil 1767 af bindingsværk, hvorefter den blev revet ned og erstattet med den nuværende bygning., som er grundmuret og i to stokværk. Manderup Brahe har ladet et firkantet tårn opføre omtrent midt på sydfløjens ydre mur. V. A. Hansen restaurerede staldgården, som i tidens Iøb var blevet landfast med ladegården ved en dæmning, hvorved den havde mistet sin karakter af forborg, og dens søndre fløj bærer årstallet 1780. Mens Chr. R. Treschow var ejer, blev hovedbygningen restaureret, og forsynet med takkede gavle og en hvælvet port. Et nyt karnaptårn opførtes på hovedfløjens sydøstlige hjørne og et stort rundt tårn ved samme fløjs nordøstlige hjørne, hvor der aldrig før havde stået noget tårn (arkitekt C. M. Smidt). Begge tårne, som blev fuldendt 1906, bærer hjelmspir, hvormed tillige Manderup Brahes tårn også blev forsynet. Det gule Palæ, opført 1906-07 af Ivar Bentsen som supplement til hovedbygningen, blev nedrevet 1976.